Du kommer ikke særligt langt på arbejdspladsen uden ordentligt lys – ellers render du i hvert fald i den forkerte retning. Og med Milwaukee M18 Radius kan du sagtens se, hvad du laver. Arbejdslampen på fem kilo sender op til 4.400 LUMEN ud i 360 grader, og den bruger Milwaukees M18-batterier, så du kan bytte rundt på strømmen fra elværktøjet fra samme mærke, mens der desuden er mulighed for at hænge den i loftet eller endda sætte flere lamper sammen. Yessir, så er der masser af lys til lidt måneskinsarbejde.