Glem alt om en almindelig laser printer. Den her laver sager i 3D. Okay, det koster også seriøse knaster at få adgang til den potente hardware, så du må hellere sørge for at få det meste ud af værktøjet, men så kan du også printe stort set hvad som helst. Glowforge 3D Laser Printer kan nemlig bruges på et væld af materialer, som den selv genkender, når du placer det i maskinen, og så er du klar til at føre dine egne designs ud i livet eller vælge blandt det hav af kreative sager, som Glowforge i forvejen ligger inde med. I videoen nedenunder, demonstrerer de mulighederne – og der er mange.