Når knægten en dag hiver i dig og spørger “far, far, hvor kommer de her planker fra”, så viser du ham bare den her video. Her kommer han nemlig med på en dronetur over et savværk, hvor stammerne bliver transporteret og forvandlet til tømmer, og det er egentlig en ret imponerende proces, så du kan roligt selv kigge med. Det er faktisk helt hypnotiserende. Desværre kan du ikke bruge denne video, når den lille røver trænger til en sludder om blomsten og bien – der må du finde på noget andet.