Hold da kæft. Eller, det er faktisk lige det modsatte, for det her pumpede horn larmer med 130 decibel, og det er alligevel en sjat.

Så er vi faktisk lige et stykke over smertegrænsen og lidt under den tilladte støj ved en koncert, og det burde da vist være noget, der kan skræmme livet af et intetanende offer eller fyre op for støjen på tilskuerpladsen til en fodboldkamp. Hvis det altså er tilladt at få sådan et lyd-monster med ind på stadion.

Deaf Leopard Train Horn Gun har ingenting med bandet Def Leppard at gøre, men til gengæld er det sådan en satan, der advarer folk om, at der kommer tog, og det skal nok få ryddet skinnerne. Du skal i øvrigt bruge en beholder med komprimeret CO2 for at få lyd ud ad hornet – og et høreværn for at holde lyden ude af dit kranie.


Se andre seje sager om: