Du skal ikke lade dig snyde af det lettere forvirrende design af gummi, der ligner noget, som hører hjemme på hylderne i en sexshop. Der er intet seksuelt over The Pocket Shot.

Medmindre du altså tænder på at skyde sager efter andre sager, for det er nemlig en slangebøsse med et noget usædvanligt design, der virker ved, at du lader den med stålkugler, marmorkugler eller paintballs, hvorefter du trækker tilbage i gummiet og slipper ammunitionen mod dit mål.

Okay, det lyder faktisk ret kinky.

Du kan se, hvordan The Pocket Shot virker i videoen herunder, og du skal selvfølgelig lige huske, at det er et våben, og sådan noget har myndighederne i Danmark det ikke så godt med, så sørg for at have styr på sagerne.

Og det er nok også en god idé ikke at lade den flyde derhjemme, hvis kæresten skulle finde slangebøssen og tro, den er beregnet til det frække.