Batterier er ikke bare batterier, og som med så meget andet, hænger prisen også sammen med præstationerne. Og nu har Duracell faktisk fået bevis på, at deres AA-batterier holder længere end konkurrenterne. Det er teknologimagasinet Datatid Techlifes Knud Søndergaard, der har gennemført en større test af batterier med deltagelse af blandt andre Panasonic, Energizer og altså også Duracell, hvor resultatet viser en større kapacitet og længere holdbarhed i Duracells batterier. Der ER altså stor forskel på batterier, og så er spørgsmålet jo bare, om du vil spare lidt penge og udskifte dem oftere eller give lidt mere og være kørende i længere tid, men det er i hvert fald ærgerligt at løbe tør for strøm uden ekstra batterier derhjemme, når ungerne lige er godt i gang med at lege med deres favoritlegetøj drevet af batterier.