Nå, men svenskerne kom altså med til EM-slutrunden i Frankrig på bekostning af os danskere. Sådan er det bare. Derfor bliver vi nok også nødt til at holde med Zlatan Ibrahimovic og resten af den gule bande, og det bliver lidt nemmere, når de samtidig dukker op til festen med Erik Johansson, der står bag den eksplosive YouTube-kanal Swedish Dynamite. Han har nemlig tidligere sprængt sin kones computer i luften, så ham er der krudt i. Nu tester han så holdbarheden på den officielle EM-fodbold, og du kan se resultatet i videoen ovenover. Uden at afsløre for meget, kan vi vist godt sige, at den ikke klarer det særligt godt, så det er heldigt, at Zlatan alligevel ikke sparker så hårdt som en stang dynamit.