Det er altid fedt at se, når gamle sager kommer under kærlig behandling, og her i videoen kan du se med, når en rusten skruestik får nyt liv. Der er i øvrigt tale om en skruestik fra det schweiziske mærke Gressel, som manden bag projektet købte af en kammerat for lidt over 100 kroner, og den trængte gevaldigt til noget TLC, for to skruer var brækket af og selve den bevægelige kæbe havde sat sig fuldstændig fast, mens den bare rent æstetisk ikke matchede et stilet værksted. Det gør den så nu, og selve arbejdet er jo den halve fornøjelse.