Pibe, snadde, hængelokum eller næsevarmer Kært barn har mange navne, men det er i hvert fald 100% sikkert, at vi her i Danmark er verdensberømte for vores imponerende håndværk i forbindelse med at producere piber.

En af disse håndværkere er Mike Sebastian Bay, der står bag pibe-brandet Bay Denmark.

Hver enkelt pibe er fremstillet i hånden af Mike Sebastian Bay på værkstedet i Raadvad nord for København. Der er altså tale om frihåndspiber af højeste kvalitet, hvor der er tænkt over selv den mindste detalje. Det tager omkring 5-6 timer at producere en pibe, hvor kun taphul, røgkanal og kammeret er lavet med maskinhjælp. Resten er formet i hånden.

Han producerer en bred vifte af piber, og vi er stolte af at kunne præsentere tre af disse i vores shop, som du ser lige HER. Piberne er håndlavede og findes derfor kun i disse unikke eksemplarer.

OM MIKE SEBSTIAN BAY

Det hele startede i 2015, da Mike kom i lære hos den verdensberømte danske pibemager Tom Eltang.

25 år forinden havde Mikes familie mødt Tom Eltangs familie på en ferie. Da Mikes far døde i 2015 arvede han en pibe, som godt kunne trænge til en grundig restaurering. Derfor opsøgte han Tom Eltang, der så potentialet i Mike og gav ham et stykke Bruyererod i hånden, og her begyndte deres tætte samarbejde. Mike som lærling og Tom som mentor.

Mike Sebastian Bay er allerede nu begyndt at skabe opmærksomhed i pibe-kredse verden over. Herunder kan du se med, når YouTube-kanalen Smokingpibes.com diskuterer den danske pibemager.


Se andre seje sager om: ,