Nybagte fædre skal da også med på grej-vognen, og hvis du er vild med Sølvpilen, er der nu godt nyt, for Mercedes har lavet en barnevogn. Med Sølvpil og det hele. Barnevognen er lavet i samarbejde med det tyske firma Hartan, der har specialiseret sig i at lave babysager, og de kalder den helt officielt for Avantgarde. Så kan man mene, at Mercer-detaljerne er til at overse, men det gør alligevel en kæmpe forskel, at der er en lille stjerne på fronten og hjul inspireret af dem der sidder på C-Klassen. Hey, du kan lige så godt gøre ungen interesseret i Mercedes fra begyndelsen.
En engangsgrill er jo fin nok, hvis du bare skal have lunet et par pølser, men hvis du virkelig skal fyre op for en epic grillfest, skal der mere seriøst udstyr på banen, og det bliver ikke meget mere seriøst end Yoder Smokers Frontiersman. Det her monster burde kunne klare selv den vildeste pølsefest. Den koster selvfølgelig også kassen, men du får til gengæld næsten sammenlagt 13.000 kvadratcentimeter riste-plads, der desuden er udstyret med hjul, så du kan trille den rundt efter behov – Okay, du skal nok have hjælp af et par gutter, for det rullende flammehav vejer lidt over 1,4 ton.
Læs mereDer er ikke noget, der slukker tørsten lige så godt som en fadøl frisk fra hanen, og med ManCan kan du rykke forfriskningerne med på farten, så du er garanteret en lind strøm af fadbamser i det gode vejr. Okay, det kan du sådan set også med et almindeligt fadølsanlæg, men ManCan er mere kompakt …
Læs mere