Få biler er lige så ikoniske som James Bonds Aston Martin DB5, der blandt andet blev kørt i Goldfinger, GoldenEye og Skyfall, og nu kan du simpelthen få den i en LEGO-version. Bilen er en del af LEGO’s Creator Expert serie, og hele sættet består af 1.290 dele med fede detaljer som katapultstol, maskingevær og de der ret onde våben der kommer ud af fælgene og kan flænse modstandernes biler i stykker. Sættet er kun tilgængeligt for LEGO VIP-medlemmer, så det er jo en god anledning til at melde dig ind i klubben.