Lad os bare starte med at få den af vejen med det samme. Den kan blive absurd skarp. Som du kan se i videoen ovenover, så køber YouTuberen JunsKitchen nemlig en møgbillig kniv til 108 japanske Yen, hvilket svarer til lidt under 7 danske kroner, og så går han ellers amok med slibningen hjemme i køkkenet. Det tager selvfølgelig et stykke tid at få den så skarp, og processen skal nok gentages med jævne mellemrum, men det er stadig imponerende, at han kan forvandle noget så billigt til noget så skarpt. Det kunne da godt være, man skulle til at spare lidt på knivene og slibe i stedet.