Festival-sæsonen er for alvor gået i gang, og det hollandske firma KarTent har en smart løsning til at give dig bedre søvn. Nemlig et telt af pap. Og bare rolig, for KarTent er vandafvisende. Hvorfor er det så smart. Jo, det viser sig, at en ud af fire festivalgæster efterlader deres telt på pladsen, når det hele er slut, og det er noget forbandet miljøsvineri. KarTent er 100% genanvendeligt, hvilket betyder, at det bare er til at skovle op og sende på forbrændingen. Derudover er det hamrende billigt og mega nemt at sætte op. To helt afgørende salgsargumenter for festivalgæster.