Hvis du synes, det er uoverskueligt at indsamle materialer for at komme i gang med et stort byggeprojekt, er det her muligvis løsningen. Mindre kan nemlig også gøre det. Og Mini Materials er lige præcis, hvad det lyder som, for her får du betonblokke, paller, mursten og mørtel, så du er godt klædt på til at starte dit helt eget byggeri. Og så er  det selvfølgelig også betydeligt billigere end den virkelige vare – selvom du nok får svært ved at bo i et hus af de her materialer.