Folkene bag den her lampe siger selv, at det er verdens klogeste lyskilde. Ja, det er noget af en udmelding, men vi er tilbøjelige til at give dem ret. Fluxo arbejder nemlig sammen med din smartphone og en række sensorer, så den er i stand til at lære dine præferencer og mønstre og dermed kan tænde og slukke på kommando eller helt af sig selv, mens den også er i stand til at skifte farver og retning på lyset. Det er da ret smart, og så slipper du også for at tænke nærmere over, om du nu huskede at slukke lyset derhjemme, når du lige er taget på en to ugers ferie til Mallorca. Du kan tjekke det på mobilen.