Jeps, det er lige meget, om du vil det eller ej. AI har allerede sneget sig ind i det meste af din hverdag, og det gælder så også nu barbermaskinen.

Den nye Philips i9000 Prestige Ultra kan coache dig under barberingen, hvor en tryk- og bevægelsessensorer lyser op og giver dig live feedback, og du kan følge din udvikling i en lækker app, så du kan finjustere teknikken.

Selvom du tror, du har fuldstændig styr på barberingen, så er der jo altid plads til forbedringer.

Der er også Hydro SkinGlide-belægning for mindre irritation, fem forskellige barbertilstande og en blæret, lille rense-station, som gør rengøringen ti gange nemmere (siger Philips selv).

Det er selvfølgelig ikke for alle, og prisen på 3.300 kroner gør, at du virkelig skal kræse for kinderne, men hvis du har ambitioner om at opgradere din morgentjans til noget, der føles lidt mere 2025-agtigt, så er det her barbermaskinen til dig.


Se andre seje sager om: