Nu hvor Avengers: Endgame nedlægger biografgængerne med en vild oplevelse lige for tiden, skal de mest hardcore fans da have ekstra lir til at fejre den storslåede film. Og ja, det er en mega fed film. Selv hvis du ikke er inde i hele Marvels superhelteunivers. Hvis du er inde i universet, så rykker den dig bare rundt – på den fede måde. Nå, men den ekstra lir kommer fra Funko i form af en række figurer lavet på officiel licens fra Marvel, og det er virkelig sådan noget der rammer plet hos fans. De har faktisk fået alle figurerne med, så du kan fuldende samlingen.

Til lanceringen har Funko lavet en sjov trailer til Avengers: Endgame med deres figurer, og den ser du her.

”Everyone is a fan of something”

Hvis du ikke kender Funko i forvejen, så kan deres koncept egentlig forklares med sætningen: ”Everyone is a fan of something”. Deres produkter hjælper folk med at udtrykke sig selv gennem deres yndlingskarakterer, øjeblikke og historier fra flere forskellige fandoms. Funko tilbyder forbrugerne at købe produkter for fornøjelsens skyld, hvor der hele tiden er efterspørgsel på mindeværdige oplevelser samt spændende produkter. Med over 1100 forskellige licenser, er Funko kongen indenfor sit felt. Nogle af de bedst sælgende licenser indebærer blandt andet Marvel, Harry Potter, Fortnite, Disney, Star Wars, Overwatch, Game of Thrones, Five Nights at Freddy’s, Rick & Morty og Stranger Things. Funkos produkter varierer indenfor forskellige kategorier: vinyl figurer, action legetøj, bamser, beklædning, husholdningsartikler og andet tilbehør. Så uanset om man er fan af Daenerys Targaryen fra Game of Thrones, Ron Weasley fra Harry Potter, Iron Man fra Marvel eller Hercules fra Disney, så er der noget for enhver smag.

Så kan man mene, at det er noget barnligt pjat, men når du så lige tænker over det, så er det da fedt at være fan af noget. Og Funko er en stærk mulighed for at føre det ud i livet.

Funko er til salg hos flere online-forhandlere. Blandt andet her:

Coolshop

Bilka

Teknikmagasinet (svensk)

Og som en ekstra bonus kan du blive forbundet med ligesindede i deres community hos Funko Nordic på Instagram. Du kommer dertil ved at trykke lige her.

Funkos figurer gør Avengers: Endgame meget sjovere for super-fans

Se andre seje sager om: ,