Det er nok de færreste, der kan sige noget positivt om den klassiske, splattede vandmand, du finder ved vandkanten på en dansk badestrand. Men vandmænd er sindssygt flotte i deres naturlige omgivelser – vand. Og hvis du tilsætter godt med LED-lys, så er oplevelsen helt på plads. Du har nu små rumvæsener flyvende rundt i din stue. Næsten. Firmaet Cubic Aquarium Systems har i hvert fald specialiseret sig i stilsikre akvarier med vandmænd, og dette Pulse 160, som du kan se i galleriet ovenover, er deres absolutte topmodel. Pulse 160 kommer med LED-lys, pumpe- og filtersystem, så du ikke skal tænke på andet end at nyde synet af de majestætiske geleklumper.