Hvis du foretrækker en kold øl, er det her en snedig holder til din håndbajer.

Du smider simpelthen bare øllen i Corkcicle Arctican, og så er du klar til en tur i solen, hvor metalbeholderen sørger for, at væsken kun bliver 5 grader varmere på en halv time, og det burde være rigeligt, for hvis du ikke er i stand til at afslutte en dåse på 30 minutter, er du skidt kørende med væskebalancen.

Hemmeligheden bag afkølingen ligger i den isolerende udformning af selve beholderen, mens der desuden er et køleelement i bunden, som bare skal en tur i fryseren og derefter skrues på plads.

Så er du godt kørende med drikkevarerne her til sommer – og den virker selvfølgelig også ganske glimrende til sodavand.

Corkcicle Arctican