Er du fan af “The Walking Dead” og har ledige penge på kontoen?

Så er der ekstra god grund til at smugkigge på den nye TWD-auktion fra Heritage Auctions, hvor over 1.000 originale rekvisitter er til salg.

Det suverænt største blikfang må næsten være verdens mest brutale baseballbat, Lucille, som Negan svinger lystigt i både “The Walking Dead” og senere spin-offs.

Der er faktisk hele syv styk Lucille-udgaver på auktionen, for de brugte jo ikke bare ét bat, og den originale Lucille starter ved 10.000 dollars, mens de lidt mere slidte eller mindre ikoniske versioner starter noget lavere.

Auktionen kører fra 30. oktober til og med 1. november, så hvis du vil have fingrene i noget, Rick, Daryl eller Negan måske har haft mellem hænderne, skal du ikke vente for længe – der bliver kamp om sagerne.

Tjek hele TWD-auktionen ud hos Heritage Auctions.

Og så får du da lige en ikonisk Lucille-scene fra TWD i videoen herunder.


Se andre seje sager om: ,