Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Okay, lad os snakke lidt om noget, der er vigtigt for os allesammen. Vores planet.
Vidste du, at der bliver købt en million plastikflasker hvert eneste minut her på Jorden? Det er jo helt vildt, og det bliver til næsten 500 milliarder flasker om året.
Her skal jeg da ærligt indrømme, at jeg indtil nu dagligt har drukket en halv liter danskvand fra netop en plastikflaske. Men det er altså slut, for nu står der en Aarke Carbonator 3 på køkkenbordet, og udover, at se usædvanligt godt ud, så bikser den også lynhurtigt en omgang danskvand sammen.
Eller, egentlig hvad som helst md brus.
Og nu er svenske Aarke så klar med en skarp makker til kulsyremaskinen med den nye To-Go Bottle af rustfrit stål, for den er perfekt til at rykke danskvanden med på tur i god stil.

Bygget til at holde – og se godt ud
Den nye Aarke To-Go Bottle er lavet af over 90% genanvendt rustfrit stål. Det betyder, at den ikke kun er sej og holdbar, men også et langt mere bæredygtigt valg end de der plastikflasker, du bare smider ud efter brug.
Den er både slidstærk og mega stilren, hvilket er den perfekte kombi.
Her er det så ekstra praktisk, at flasken kommer i to versioner: én der passer til Aarke Carbonator 3 og én til Carbonator Pro. Så uanset, hvilken Aarke-maskine du har derhjemme, kan du nemt bruse dit vand direkte i flasken og tage den med på job, i fitness, på weekendtur – ja, hvor som helst.
Jonas Groth, en af Aarkes stiftere, siger det meget godt:
“Vi ved, at mange ønsker at kunne drikke danskvand uden at måtte bruge engangsplastflasker. Hjemme er det nemt, når man har en danskvandsmaskine, men så snart man går ud, bliver engangsflasker ofte en nødløsning. Med vores nye Aarke To-Go flasker i rustfrit stål findes der nu et bedre alternativ.”

Mere end bare en flaske
Udover at være god for miljøet og se godt ud, er To-Go Bottle også designet til at performe.
Den er dobbeltvægget og vakuumisoleret, hvilket betyder, at den kan holde din væske kold i op til hele 24 timer. Perfekt til en varm sommerdag eller en lang dag på kontoret. Låget er 100% lækagesikkert, så du slipper for uheld i tasken, og ydersiden kondenserer ikke, så den altid er behagelig at holde ved.
Og det bedste? Du kan bare smide den i opvaskemaskinen.
Carl Ljungh, den anden medstifter af Aarke, tilføjer:
“Vi designer produkter, der gør hverdagen lidt mere æstetisk. Med To-Go Bottles udvider vi den idé uden for hjemmet – og hjælper flere med at drikke danskvand på en mere gennemtænkt måde, uanset hvor de skal hen.”
Aarke To-Go Bottles kommer i to størrelser, der passer til Carbonator 3 og Pro. Flaskerne til Carbonator 3 lander den 28. maj i Aarkes webshop og hos udvalgte forhandlere, mens versionen til Carbonator Pro kommer lidt senere på året.
