Er du klar til 3D-printet kød?

Er du klar til 3D-printet kød?

Tjah, det er ikke sikkert du er så klar, men det er egentlig lige meget, for teknologien er her nu. Ifølge italienske Giuseppe Scionti, der står bag firmaet Novo Meat, vil du faktisk finde 3D-printet kød i din frysedisk allerede indenfor 3-5 år, så du selv kan købe varerne og smage på det derhjemme. Men så tilbage til det oprindelige spørgsmål: Er du klar til 3D-printet kød? Tjah, det er da meget spændende, men de skal i hvert fald arbejde lidt med hele udseendet, for den steak, du ser på billedet ovenover ligner mere en vingummi-bøf.

Til gengæld skulle den have en fiber-lignende struktur og dermed føles præcis som en steak, når du tygger kødet. Og den skulle smage som den virkelige vare. Det må altså komme an på en prøve, for der er få ting her i verden, der er bedre end en saftig steak.