Nå okay, så du har et fladt TV hængende på væggen derhjemme? Det er da fint nok, men i forhold til den her tynde sag fra LG er det vist en ordentlig tyksak. Det her TV er nemlig kun 0,97 millimeter i tykkelsen, og du kan klæbe det bøjelige 55 tommer panel på 1,9 kilo op på væggen ved hjælp af magneter, så der slet ikke er brug for at bore huller til beslag og den slags forstærkede hjælpemidler. Det er lidt som at hænge en plakat op. Og derfor kalder LG det også selv for wallpaper, men den dårlige nyhed er selvfølgelig, at det endnu ikke er på markedet og nok også kommer til at koste kassen, når det engang kommer. Derfor er det stadig fedt at se, hvordan teknologien rykker igennem, og det ender jo med, at du kan rulle TV’et sammen og rykke det med på farten under armen.

LG WALLPAPER OLED

Se andre seje sager om: , ,