Med et prisskilt på den forkerte side af 3 millioner danske kroner, koster verdens største 4K-fladskærm nok mere end de fleste huse i Danmark. Men det er godt nok også et fedt TV. Som du selv kan se i billederne ovenover, så fylder moppedrengen på 800 kilo en del med sine 262 tommer i diagonal skærmstørrelse, og så skal du lige spendere en kvart million ekstra for at få folkene hos schweiziske C SEED til at komme og installere det hele hos dig. Det er jo ikke sådan lige til at hænge det på væggen – eller endda finde en væg stor nok til at have plads til al den herlighed. Men blærerøvsværdien er til at tage og føle på.