Da Apple sidste år præsenterede den voldsomme iMac Pro, hørte der selvfølgelig også noget specielt udstyr med i den eksklusive grå farve, og indtil nu har dette kun været forbeholdt købere af den volddyre computer. Altså indtil nu. Apple har nemlig lige meddelt, at de fra og med torsdag d. 29. marts begynder at sælge udstyret separat, og det er jo meget rart, hvis du alligevel ikke har brug for sådan en absurd dyr iMac Pro. Det drejer sig om tastaturet Magic Keyboard, musen Magic Mouse 2 og trackpaden Magic Trackpad 2. Så kan det da godt være, at det stadig er en lidt krads investering, men det er alligevel ingenting i forhold til at skulle have en iMac Pro med i købet.

Se andre seje sager om: ,