TAG Heuer har lavet smartwatches i et stykke tid, og indtil videre har de benyttet sig af Google Wear OS, som jo er virkelig godt til os Android-brugere.
Problemet er bare, at 70% af deres kunder bruger iPhones.
Derfor lancerer den schweiziske urgigant nu sit helt eget Tag Heuer OS til de nye smartwatches i serien Connected Calibre E5, og det betyder i praksis, at de leger pænt med både Android og iOS.
Urene kommer i to størrelser på 40 og 45 millimeter og i materialer som stål, titanium og roséguld, og batteritiden er på to dage for den store model, mens den lille holder til lidt over et døgn.
Som prikken over i’et har de endda lavet en særlig New Balance-version, som matcher perfekt med de nye New Balance FuelCell SC Elite-løbesko, mens der også er en variant til golfbanen, hvis det er noget du dyrker.
Priserne begynder ved 12.000 kroner, så det er ikke billige smartwatches. Men det er ret billigt for et TAG Heuer.
Se andre seje sager om: Smartwatches, TAG Heuer