Sidste år var Samsung ramt af uheld med deres Note 7 og blev derfor nødt til at hive den af markedet, men nu er de klar til at tage revanche med den nye Samsung Galaxy Note8. Det er et bæst af en mobiltelefon. Den har for eksempel en 6,3 tommer store Super AMOLED skærm med 2.960 x 1.440 pixel i det aflange 18,5:9 format, og motorkraften kommer fra Samsungs Exynos 8895 processor med hele 6 GB RAM, mens du får 64 GB indbygget lagerplads og muligheden for at udvide med et hukommelseskort. Og så er der bagsiden, hvor den største nyhed sidder. Du får nemlig to 12 MP sensorer med optisk billedstabilisering, hvor den ene er udstyret med en telelinse, mens den anden har vidvinkel. Samsung Galaxy Note8 rammer butikkerne 15. september, men du kan allerede forudbestille den i dag. Og bare rolig, ifølge Samsung er batteriet gennemtestet. Du finder vel heller ikke en mobilproducent i verden med større incitament for at undgå flere ulykker.
Det kan være rigtigt svært at komme ud af sengen om morgenen, og nu kommer der hjælp fra en noget uventet kant. Nintendo har nemlig lige afsløret vækkeuret Sound Clock …
Læs mereDet er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine. Den er udviklet …
Læs mere