Alle kopierer efterhånden alle med hensyn til mobil-design, så det er fedt at se, når nogen stikker i en ny retning. Og det må man sige, at den her mobiltelefon gør. Den er jo rund. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Monohm Runcible nogensinde kommer på markedet, for de har endnu ikke oplyst en lanceringsdato eller en pris for den cirkulære smartphone med en diameter på 7,8 centimeter, men den har i hvert fald alle de ting, som man kan forvente i en mobil med touchskærm, kamera, 4G, Wi-Fi og en lækker bagside af træ. Okay træet kan man vel ikke forvente, men det burde man måske, for det ser lækkert ud.