Jaja, du kan da godt rende rundt med en HTC One (M8) i et uægte guld-look, men den her er rent faktisk belagt med 24 karat af det ædle metal, hvilket også forklarer den absurd høje pris. Den her mobil er gennemført ring-bling. Det er forgyldnings-specialisterne Gold Genie, der har haft fingrene i det nye Android-legetøj fra HTC, og du kan endda også få en variant med en overflade af Platin, hvis du er villig til at smide yderligere 9.000 af dine surt tjente skillinger efter sådan en satan. Det kunne jo godt være, og så skal du bare lige være klar over, at de tekniske specifikationer er præcis de samme som i en standard HTC One (M8).