44 højtalere. Så mange enheder er det lykkedes Yamaha at klemme ind i den her soundbar (eller digital lydprojektor, som Yamaha kalder den), og det er slet ikke en højtaler for meget, når man tænker på,hvor meget lyd den skal trække. Det er nemlig verdens første soundbar, der leverer Dolby Atmos i virtuel surround projektion. Prisen er også ret voldsom, men så får du til gengæld et lille lydmonster med HDMI 2.0 med HDCP 2.2, WiFi, AirPlay, DLNA og 4K passthrough, som sparker 7.1.2 surround ind i din stue uden at fylde halvdelen af planløsningen.