Det kan umuligt være den største lyd, der kommer ud af den her højtaler. Men det gør heller ikke så meget. Sony har nemlig smidt en trådløs Bluetooth højtaler ind i en LED-pære, så du bare kan skrue den i lampen, og så er der både lys og musik. Her opvejer smartheden den manglende volume. Sony LED Light Bulb Speaker passer i alle lamper med stor fatning, og det betyder, at du kan anbringe og flytte rundt på den lige så tosset du vil, mens du styrer hele molevitten direkte fra din smartphone eller den medfølgende trådløse fjernbetjening. Så er der selvfølgelig prisen, og det faktum, at den først bliver lanceret i Japan, men den finder højest sandsynligt også vej til Europa, hvor Sony forhåbentlig har fået bedre styr på prisen.