Det kan måske være svært at se, men det her er faktisk en DJ-pult. Okay, en lækker en af slagsen godt nok, for Reactable Live! er liret med en rund touchskærm på 26,8 tommer, som du sammen med nogle specielle terninger og en kæmpe portion fingerfærdighed kan bruge til at styre musikken. Det lyder indviklet, og det er det fandeme også. Men til gengæld får du rig mulighed for at slippe kreativiteten løs, hvis du får styr på skidtet, og så kan du jo vende plader på et helt nyt niveau.