Det er sgu imponerende, hvad lyd-tosserne kan bikse sammen, når de får helt frie tøjler og ikke lader sig begrænse af penge. Naim er for eksempel gået fuldstændigt amok med deres Statement-forstærker, der banker sig helt op på toppen af deres sortiment, og sættet består af tre moduler på 94 cm. i højden, der er i stand til fyre god lyd i stort set hvad som helst.  Det er lydens svar på en Formel 1-racer med 746 Watt i 8 Ohm, 1.450 Watt i 4 Ohm og 9.000 Watt i 1 Ohm. Naim Statement er på markedet til Juli, hvis du tilfældigvis bor i et slot og har lidt friværdi.