Du kender nok allerede Beats Powerbeats Pro 2, som er et gedigent hit til træningen med god lyd og mange timers batteritid. Nu har Beats dog allieret sig med Nike, så du får lidt mere flair med i pakken.
Hey, de har fået Lebron James til at være frontmand for kampagnen, så det kan noget. Også selvom han ikke er så skarp til golf, som du ser i videoen nederst i artiklen.
Selve teknikken på indersiden er den samme, som i modellen fra sidste år, men ydersiden er gjort lidt mere lækker for sneakerheads med mat-sort ladeetui, neongrøn splash og “Just Do It” printet indvendigt i låget. Og ja, Nike Swoosh pryder højre øreprop, mens Beats-logoet har sneget sig ind på venstre.
Der er selvfølgelig aktiv støjreducering, som LeBron nyder til maks, når han spiller golf.
Nike-versionen af Powerbeats Pro 2 er landet på hylderne, så du kan få dem i ørerne og komme i gang med at arbejde på strandformen.
Se andre seje sager om: Hovedtelefoner, Nike