Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Det rette værktøj til den rette opgave er ret vigtigt, når arbejdet skal klares. Det ved de hos Milwaukee Tool, for de har i forvejen et helt arsenal af isenkram til alle opgaver.

Nu er de så klar med det ultimative lydsystem til byggepladsen med den nye M18 PACKOUT radio og oplader. Det er et bæst af en højtaler med et væld af snedige funktioner til professionelle arbejdsmænd. Så det bliver ikke svært at overbevise mester om, at I skal have sådan et værktøj, fordi det gør jer mere effektive.

Her i artiklen kigger vi nærmere på den heftige håndværkerradio, og vi starter lige med en video, der giver det forkromede overblik.

Masser af musik

Nu er der jo tale om et lydsystem, så det musikalske skal selvfølgelig være i orden.

Med en M18 PACKOUT radio og oplader kan I afspille musik via Bluetooth 4.2 med en rækkevidde på over 30 meter, i kan smække op for DAB+ med 18 forudindstillede kanaler, I kan høre ganske almindelig FM-radio eller I kan forbinde en mobil med kabel.

Lige meget hvad I vælger, er der knald på musikken med de 4 indbyggede højtalere og 4 diskanter, som sender tonerne ud i 360 grader, så alle kan lytte med. Også lærlingen. Der er også mulighed for at tilkoble en ekstra subwoofer for at banke helt op for bassen, men det er nok mere til svendegilde eller rejsegilde.

Milwaukee Tools

De snedige ting, der gør livet lettere

Så er der styr på lyden, men et værktøj kan jo sagtens udføre flere opgaver.

Her byder en M18 PACKOUT radio og oplader på ekstra lir som et forseglet opbevaringsrum til skrøbelige ting som mobiler og andet elektronik, og her kan de desuden tanke strøm, mens de er beskyttede. Det samme rum indeholder også en oplader til M18-batterierne, som passer til mere end 190 stykker elværktøj..

Så er der også en indbygget oplukker. Ja, du kan selvfølgelig knappe hvad som helst op med et stykke vådt pap, men en ganske almindelig oplukker er nu engang rar at have.

Milwaukee Tools

Bygget til det hårde liv

Værktøj er lige præcis nul og niks værd, hvis det går i stykker. Her får du topkvalitet, der er bygget med erfaring fra 95 år i værktøjsbranchen.

Når du stiller en M18 PACKOUT radio og oplader på arbejdspladsen, er det 10,9 kilo tunge lydsystem nemlig i stand til at passe på sig selv med fuld beskyttelse mod hårde stød og vand takket være en overflade af gummi og hård plast.

Milwaukee Tools

Passer perfekt i det modulopbyggede system

Milwaukee Tools står bag det fleksible og holdbare opbevaringssystem PACKOUT, hvor du kan stable værktøjskasser, arbejdslamper og tasker i flere forskellige størrelser. Det er ret smart, for det giver et overblik over værktøjet, og der er hjul på det hele, så det er let at transportere rundt.

Den nye M18 PACKOUT radio og oplader passer selvfølgelig i det modulopbyggede system.

Og på grund af den stærke konstruktion, kan lydsystemet holde til 130 kilo stablet ovenpå. Her er designet så ekstra snedigt, for når lydsystemet er stablet, er det stadig let at betjene, mens der er fri adgang til M18-batteriet og tingene i det forseglede rum.

Resultatet er altså lækkerier, der forkæler hårdtarbejdende håndværkere med god lyd og fede funktioner.

Milwaukee Tools