Du kan nærmest fodre svin med Bluetooth-højtalere, for producenterne spytter dem ud på samlebånd. Men når Bose præsenterer en af slagsen, kræver det alligevel lidt mere opmærksomhed. Og den nye Bose SoundLink Revolve er da også ret lækker. Her får du 360 graders lyd fra cylinderen af aluminium, der desuden er udstyret med et IPX4-certifikat, så den kan holde til en tur i det fri med vand og hård håndtering, og det indbyggede batteri holder strøm i 12 timer med fed musik. Så er der selvfølgelig også en Plus-udgave, hvis du vil have større lyd og ikke har noget imod at slæbe lidt mere.