Hvis du slapper bedst af på sofaen foran dit TV, kommer du jo lidt i problemer, når du rykker på ferie.

Okay, så må du selvfølgelig bruge det TV, der er tilgængeligt, eller du kan tage dit eget TV med. LG har nemlig lige præsenteret en fladskærm med tilhørende kuffert, som er ekstremt rejsevenlig.

Det hedder helt officielt LG StanbyME Go, og der er tale om en 27 tommer skærm, der passer lige i en skræddersyet kuffert, hvor det indbyggede batteri har nok strøm til 3 timers underholdning. Så kan du selvfølgelig forbinde det til stikkontakten eller tilføje en powerbank for endnu mere skærmtid.

Her er det ekstra smarte så, at LG StanbyME Go også er udstyret med en touchskærm, så du for eksempel kan lægge skærmen fladt og snuppe et brætspil. Eller egentlig ethvert andet spil.

Smid så lige funktioner som AirPlay, Dolby Vision og Dolby Atmos oveni hatten, og så har du en stærk makker til underholdning på farten.

I videoen herunder får du et nærmere kig på LG StanbyME Go.


Se andre seje sager om: ,