Det er svært at forestille sig, at en computerskærm kan blive for stor, men den nye LG 34WK95U er i hvert fald ikke for lille. Med 34 tommer i det ultrabrede 21:9 format og 5K-opløsning med 5.120 x 2.160 pixel, er det rent guf til dig, der sidder meget foran skærmen. LG praler desuden af deres nye Nano IPS teknologi, hvor de tilføjer små nanopartikler til LED-belysningen for at absorbere overskydende lys på bestemte bølgelængder, og det skulle give et endnu skarpere billede. Smid så lige Thunderbolt 3 og DisplayHDR 600 specifikationen oveni hatten, og så har du en værdig skærm til at stå på ethvert skrivebord. LG fremviser officielt deres nye skærm på CES i Las Vegas i januar.

Se andre seje sager om: