Samsungs nye flagskibsmobil bliver præsenteret meget snart, men som så mange gange før, så siver sådan en nyhed på en eller anden måde ud til pressen. Derfor kan du følge med i klippet herunder, hvor en lækket hands on-video afslører alt om Samsung Galaxy S10. Den er angivetligt skudt til et pre-brief event, og den viser virkelig det hele med specifikationer og design. For eksempel bliver der tale om en S10 og en S10+ med henholdsvis 6,1 og 6,4 tommer skærme, og det er da fedt at se, at Samsung stadig holder fast i 3,5 mm stikket til hovedtelefonerne, mens den der funktion med at dele trådløs strøm da også er ret fed. Den officielle præsentation er i morgen, hvor priserne også kommer på bordet. Og rygterne siger, at det bliver dyrt.


Se andre seje sager om: ,