Elgato Stream Deck er en ekstremt populær løsning til at drible elegant mellem et hav af programmer, og det er især streamerne, som virkelig har taget værktøjet til sig.
Nu er Elgato og Corsair så klar med et tastatur med indbygget Stream Deck.
Det nye tastatur hedder GALLEON 100 SD og har indbygget et Stream Deck med 12 skærmforsynede knapper, som du kan programmere til genveje, makroer eller hvad du nu ellers går og nørder med på computeren. De kan endda fungere som numerisk tastatur, hvis du har brug for det.
Udover knapperne får du også to drejeknapper til for eksempel lydstyrke, og på toppen kigger du på en fem tommer stor touchskærm med 1.280 x 720 pixel.
GALLEON 100 SD lander i slutningen af januar til en pris på omkring 2.600 kroner, og i videoen herunder får du det forkromede overblik.