En køresimulator fylder en del. Sådan er det bare – i hvert fald, hvis du vil have professionelt grej med på turen.

Derfor er det fedt at se, når nogen gør lidt ekstra ud af designet på sådan et monstrum, og det er lige præcis præmissen for DrivePod.

Den er udviklet af den industrielle designvirksomhed Studio Casti fra Italien, som har designet en rund ramme med plads til display og styrehus, mens der er en tværgående enhed med pedaler og sæde. Det ser ret elegant ud, og der er styr på udstyret med hydrauliske pedaler og F1-rat med en overflod af indstillinger.

Og bare rolig, de kan skræddersy lige præcis din løsning, så du kan få den i andre farver.

Så er der prisskiltet, som Studio Casti endnu ikke har oplyst, men det bliver nok pænt pebret. Du kan til gengæld lade mundvandet løbe, mens du ser videoen herunder, og LIGE HER kan du se, hvad vi ellers skriver om køresimulatorer.


Se andre seje sager om: ,