En iPad er jo egentlig et fantastisk redskab, men når det kommer til gaming, kunne der godt være brug for nogle fysiske knapper at arbejde med.

Nu har Razer så løsningen med den nye Kishi V3 Pro XL.

Controlleren forvandler nemlig din iPad – eller en anden stor tablet – til et rendyrket gamingmonster, der får en almindelig Nintendo Switch til at ligne et stykke legetøj fra et Kinder-æg.

Razer Kishi V3 Pro XL controller gør det faktisk muligt at spille på tablets helt op til 13 tommer, og du får den klassiske “controller-på-siderne-af-skærmen”-oplevelse, som du kender fra Switch, bare i et meget større format.

Razer Kishi V3 Pro XL

Hemmeligheden ligger i konstruktionen, hvor controllerne er forbundet med en fleksibel plade, så de kan spænde rundt om tablets med forskellige tykkelser og former. Derudover er der TMR-sticks inspireret af Razers Wolverine V3 Pro Xbox-controller, så du får mulighed for at kæle endnu mere for detaljer og knapper, når du spiller.

Razer Kishi V3 Pro XL fungerer med alle iPads og Android-tablets med USB-C, og den kan allerede nu bestilles i Razers europæiske shop.

Prisen er 229 euro, hvilket svarer til cirka 1.700 kroner, så det er ikke småpenge, men til gengæld får du også en gaming-oplevelse, der bogstaveligt talt fylder det hele.

Razer Kishi V3 Pro XL


Se andre seje sager om: ,