Vi har tidligere skrevet om, hvordan gaming-giganten Razer er gået all in på en grøn gaming fremtid, og det kan du læse mere om LIGE HER.

Nu går de så lige skridtet videre.

I dag d. 8. juni er det nemlig officielt World Oceans Day, og i den forbindelse er Razer gået sammen med startup virksomheden ClearBot om at designe en robot, som kan fjerne skadeligt plastik fra verdenshavene.

Ja, det er god stil, og i videoen herunder fortæller de selv mere om planen.

En 10 års plan for grøn gaming

Det nye samarbejde er en del af initiativet #GoGreenWithRazer, hvor deres kontorer for eksempel vil være 100% drevet af grøn energi i 2025, de vil være 100% CO2-neutrale i 2030 og alle deres produkter vil være produceret af genbrugte materialer i 2030.

De vil så også gøre havene renere.

Den nye robot er baseret på teknologi fra ClearBot, som allerede har bevist, at de kan fjerne en del plastik. Og ved hjælp af AI er den fuldstændigt selvkørende. Eller selvsejlende, er det vel egentlig.

Du kan se, hvordan den virker i videoen herunder. Så er det bare ekstra fedt, at Razer har givet den et lidt sejere design med den nye model, og du kan læse mere om samarbejdet LIGE HER.