Det har været en af de mest åbenlyse hemmeligheder i et stykke tid. At Apple var på vej med et AR-headset.
Og nu har de altså netop afsløret skidtet på årets konference for udviklere kaldet WWDC23, hvor en udvalgt gruppe udviklere kunne kigge nærmere på det første produkt i en ny kategori for Apple i 8 år. De lancerede jo Apple Watch tilbage i 2015.
Og lad os lige adressere elefanten i rummet til at begynde med. Apple Vision Pro kommer på markedet næste år med et prisskilt på 3.500 dollars. Det svarer til sådan cirkus er 24.000 danske kroner, hvilket jo alligevel er en del, men det koster jo at være first mover.
Selve headsettet ser dog pænt lækkert ud, og det bruger to Micro-OLED displays til at vise 23 millioner pixels, mens der desuden et et hav af sensorer til at præsentere dig for en helt ny digital verden. Det betyder i praksis, at du kan afholde møder, se film og alt muligt andet via headsettet, der giver en helt ny oplevelse.
I første omgang kommer det til salg i USA, men det kommer jo selvfølgelig til resten af verden med tiden.
Indtil videre kan du høre, hvad den verdensberømte tech-blogger MKBHD synes om Apple Vision Pro i videoen herunder.
Se andre seje sager om: Apple