Så er det store spørgsmål selvfølgelig, om du overhovedet har lyst til at indhylle dig i duftene fra dine spil, men i disse tider, hvor realisme er i højsædet, kan du nu også aktivere din lugtesans.

GameScent tilføjer nemlig lugte til dine computerspil ved ved hjælp af kunstig intelligens og seks indbyggede forstøvere, der sender alt fra krudt, napalm, sved, regn eller den friske duft af naturen ud i rummet, når spillet viser det.

Og den er endda fuldstændig ligeglad med, om du er til PlayStation, Xbox eller PC, for den virker til alle platforme.

Så er det klart, at det jo ikke er alle dufte, der er lige gode, men sådan er livet jo.