Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Når musikken ikke bare skal forkæle ørerne med sprøde toner, men også øjnene med god stil, er Fuse Audio klar med det helt rigtige udstyr.

De har nemlig lavet en vertikal pladespiller, der kombinerer klassisk vinyl og design med moderne teknik, mens de også har en lækker Bluetooth-højtaler i sortimentet. Fælles for dem begge er et gennemført retro-design, der gør det godt i enhver indretning, og her i artiklen kigger vi nærmere på de to lækkerbiskner.

Fuse Audio forhandles i øvrigt af Proshop her i Danmark, og de kører lige nu Proshop SUPER DAYS i uge 9 og 10, hvor du sparer op til 14% på produkterne. Ja, det er ikke tosset.

KØB FUSE AUDIO HOS PROSHOP HER

Vertikal vinyl lirer pladesamlingen

Der er en grund til, at pladespilleren har gjort et gedigent comeback de senere år. Det er simpelthen bare en fed fornemmelse at fyre op for vinylen, og der er noget rendyrket nostalgi over at lytte til musik på den måde.

Her bliver det så endnu mere blæret med en Fuse Audio REC pladespiller. Vi har selv et eksemplar stående her på redaktionen, og det ser bare blæret ud, når den står og spiller.

Det unikke vertikale design giver nemlig frit udsyn til pladen, mens den harmonisk roterer, og det kan altså noget. Så bliver det bare endnu mere gennemført med et design af håndlavet asketræfiner og enkel betjening, der ligner noget originalt grej fra de gode, gamle dage.

Det er virkelig en skarp sag, der fortjener at blive vist frem på den bedste plads i ethvert hjem. Og her kan du desuden krydre stilen ved at placere coveret til den aktuelle LP på rillen i pladespilleren, for albumcovers er generelt så fede, at de er et stykke indretningskunst.

Og bare rolig, for selvom der er fuld skrald på det lækre retro-design, er der stadig ny teknologi at lege med.

Du får derfor valgmuligheden mellem at afspille plader eller nyde moderne musik fra streamingtjenester via Bluetooth 4.1, AUX eller Line in/out, mens der desuden er en topklasse Audio Technica AT3600L pickup til at sikre både god lyd og beskyttelse af dine plader.

Det spiller bare.

KØB FUSE AUDIO REC HER

Fuse Audio

Nostalgisk Bluetooth-højtaler

Der er masser af Bluetooth-højtalere derude, men det er altså ikke mange af dem der mikser musikken med så meget charme og nostalgi som en Fuse Audio Andle.

Den bærbare højtaler har et indbygget batteri til 12 timers musik på farten, så den er perfekt til at rykke med på en god tur til stranden eller hygge i haven, og det gør den altså til en stabil makker til at holde dig godt kørende med musik.

Den kompakte fætter fylder ikke alverden, og det slanke design af træfiner og vegansk læderhåndtag ser bare pokkers godt ud, mens det er en ren fornøjelse at betjene de praktiske drejeknapper på toppen af højtaleren. Den analoge betjening er bare med til at forstærke den nostalgiske følelse, men du kan selvfølgelig også bruge mobilen.

Og nu vi er ved mobilen, så klares musikken trådløst med Bluetooth 5.1, der optimerer hurtig parring, rækkevidde og lydkvalitet, så du presser det bedste ud af musikken. Det er selvfølgelig ikke en kæmpe party-højtaler, der kan spille op til en gigantisk fest, men til små sammenkomster og i det daglige, klarer den musikken fremragende – og den ser godt ud, mens den gør det.

Hvis du leder efter en blæret Bluetooth-højtaler, er Fuse Audio Andle et stærkt bud.

Og husk, at du kan snuppe både den vertikale pladespiller og Bluetooth-højtaleren fra Fuse Audio med op til 14% rabat til Proshop SUPER DAYS.

KØB FUSE AUDIO ANDLE HER

Fuse Audio