Hvis du altid har haft en hemmelig drøm om at blive Formel 1-kører, men enten er blevet for gammel, for magelig eller bare mangler et F1-team, der ringer, så varmer Cool Performance lidt ekstra op under dagdrømmene.

Deres Formula Pro F1-simulator giver nemlig præcis den samme siddeposition, som du kender fra den virkelige vare. Cockpit, sæde og hele molevitten er skruet sammen, så din krop tror, den er en nær slægtning til Lando Norris. Og ja, F1-verdensmesteren bruger faktisk selv simulatoren fra Cool Performance.

Styringen er også på et seriøst niveau med et SimSteering 2-bundtræk, der giver op til 26 Nm i modstand. Det svarer til, at du virkelig skal tage fat i rattet, og du får hele følelsen af greb og belastning i hænderne, så det faktisk kræver lidt skills og ikke bare grebstyrke.

Pedalerne er selvfølgelig hydrauliske, så du kan smide op til 200 kilo ned på bremsepedalen og nørde helt igennem med, hvornår man skal slippe, så det bare sidder i skabet, hvilket også er det, der kan gøre dig til husstandens hurtigste mand med ret meget afstand.

Alt kommer samlet, testet og klar til brug, og du kan opgradere med flere skærme og et ordentligt D-BOX motionssystem med FIA-godkendte stempler, hvis du virkelig vil have blæst brillerne af. Glem alt om et plastikrat til PlayStation – det her er det ægte nørderi på nyt niveau.

Så er det bare med at rydde garagen.


Se andre seje sager om: ,