Det kan være pænt bøvlet at rykke en ekstra skærm med på farten, men det løser Splay Max på en ret kreativ måde.
Det er nemlig en foldbar skærm på 35 tommer, der præcis som en paraply bare lige skal klappes sammen og lægges i det medfølgende etui, og så er den nem at rykke med rundt.
Splay Max bruger en pico-projektor, som skyder et billede i 1080p på det store lærred, og så forbinder du bare din laptop eller mobil med USB, og så er der en ekstra skærm.
Så kan det da godt være, at lysstyrken ikke er skræmmende med kun 600 nits, men det er altså kompromiset for mobiliteten.
Tjek videoen herunder, hvis du vil se nærmere på den smarte foldeskærm.