Det kan godt være, at det ikke er størrelsen, men gørelsen det kommer an på – i hvert fald i mange tilfælde. Men større er generelt bare bedre, og når det kommer til PC-skærme bliver det ikke meget større end den nye monitor fra Philips. Den imponerende Philips BDM4350UC smider nemlig 43 tommer foran dine øjne med 4K-opløsning og fuld farveinformation i 60 Hertz. Det er en moppedreng. Og de mange tommer giver desuden plads til snedigheder som MultiView, der opdeler skærmen i fire felter med fire forskellige HD-billeder, mens du også får picture-by-picture og picture-in-picture funktioner. Det er kræs.
En engangsgrill er jo fin nok, hvis du bare skal have lunet et par pølser, men hvis du virkelig skal fyre op for en epic grillfest, skal der mere seriøst udstyr på banen, og det bliver ikke meget mere seriøst end Yoder Smokers Frontiersman. Det her monster burde kunne klare selv den vildeste pølsefest. Den koster selvfølgelig også kassen, men du får til gengæld næsten sammenlagt 13.000 kvadratcentimeter riste-plads, der desuden er udstyret med hjul, så du kan trille den rundt efter behov – Okay, du skal nok have hjælp af et par gutter, for det rullende flammehav vejer lidt over 1,4 ton.
Læs mereDer er ikke noget, der slukker tørsten lige så godt som en fadøl frisk fra hanen, og med ManCan kan du rykke forfriskningerne med på farten, så du er garanteret en lind strøm af fadbamser i det gode vejr. Okay, det kan du sådan set også med et almindeligt fadølsanlæg, men ManCan er mere kompakt …
Læs mere