Med en 5K-opløsning fordelt på 27 tommer får du 14,7 millioner pixel til din disposition på den nye iMac With Retina 5K Display fra Apple, og det burde da være nok til at tilfredsstille selv de skarpeste øjne. Det er 7 gange så mange pixel som HD og 67% mere end 4K. Du får eddersparkeme også lov til at betale for fornøjelsen med de nye iMacs, og selvom Apple selv praler af en tykkelse på kun 5 mm., skal du også lige medregne den store bule på bagsiden, der giver plads til hardware som en quad-core Intel Core-i5 eller i7 processor med op til 32 GB RAM og enten AMD Radeon R9 M290X eller R9 M295X med 4 GB RAM til at levere grafikken. Det er noget af et monster til skrivebordet, men det ville nu have klædt Apple også at bruge den samme skærm i en opgradering af deres Thunderbolt Display, så du kunne få en billigere løsning til din bærbare PC eller Mac.

IMAC WITH RETINA 5K DISPLAY


Se andre seje sager om: ,